Laserbehandling

MLS Laser 

Laserbehandling er effektivt til at behandle akutte skader og kroniske smerter. Det virker anti-inflammatorisk og smertelindrende. 

Laser er også effektivt til f.eks. kroniske eller akutte sår. 

Mange profesionelle sportsfolk anvender laser i forbindelse med deres akutte skader. Her kan eks. nævnes Floorball Danmark, som Klinik for Smerter har samarbejdet med, samt Det danske Håndbold Herrelandshold. 

Hvordan virker Laser?

Når laserlys rammer huden startes en lang række processer i vævet, der under ét kaldes fotobiomodulation. Fotobiomodulation, virker inflammationsdæmpende, smertelindrende og fremmende på heling af det skadede væv ved at øge blodcirkulationen og trække væske, ilt og næringsstoffer til det beskadigede område.

Laserbehandling er smertefri. Enkelte mærker lidt behagelig varme eller snurren i vævet under behandlingen. 

Et typisk behandlingsforløb består af 5 konsultationer. Jeg anbefaler et intensivt forløb med 2 behandlinger om ugen de første 2 uger og 1 behandling den tredje uge.  (2-2-1 forløb)

Hvis der er tale om mere kroniske smerter, kan der være behov for flere behandlinger.

I klinikken anvender jeg ASA-Laser M6 robot, som har en effekt på 3x25Watt inkl. 25Watt. 

(De mest almindelige lasere som fysioterapeutiske klinikker anvender, er 0,5-3 Watt).

Med MLS laseren kan du forvente gode smertelindrende resultater ved følgende lidelser:

  • Golf/tennis albue
  • Skuldersmerter/frossen skulder
  • Hoftesmerter
  • Rygsmerter
  • Diskusprolaps
  • Iskiassmerter
  • Knæsmerter
  • Forstuvninger
  • Forstrækninger
  • Fibersprængninger
  • Migræne
  • Hævelser i led/gigt

Laser og sårbehandling

Laserbehandling af akutte sår: 

At laserstråler har sårhelende egenskaber, blev opdaget allerede i 1967. Talrige forsøg med vævsprøver fra mennesker viser, at laser får hudens reparationsceller; fibroblasterne, til at producere en øget mængde kollagent væv, hvilket fremskynder sårhelingen.

Laserbehandling af kroniske sår: 

Diabetes-sår er en tilstand karakteriseret af dårlig blodforsyning og dermed utilstrækkelig tilførsel af ilt. Lav-intens laserterapi kan accelerere helingen af diabetessår og kroniske sår hos mennesker. 

Forklaringen er, at laseren øger fibroblast-produktionen i huden og frigiver noget af den ilt der ellers er bundet til cellerne.

FAQ

1. Hvem må ikke behandles med laser og elektromagnetisme?

  • Som udgangspunkt behandler jeg dig først, når du har været en tur forbi lægen for, at få stillet den korrekte diagnose. Jeg stiller ikke diagnoser og behandler ikke på uafklarede smerteproblematikker. Jeg behandler ej heller hvis du er igang med en udredning på et sygehus eller ved en specialist. 

  • Du kan ikke modtage MAGNETBEHANDLING hvis du har Pacemaker eller insulinpumpe indopereret. 

  • Du kan ikke modtage Behandling hvis du har en aktiv cancerlidelse. Du skal være kræft-fri i 5 år, før jeg kan modtage dig som kunde. 

  • Du må ikke have haft en blodprop og eller hjerneblødning (apoplexi) indenfor de seneste 6 måneder. 

  • Du må ikke være i aktiv dialysebehandling

  • Du må ikke være gravid

2. Hvor lang tid tager en behandling?

Til den første behandling skal du afsætte ca. 1 time. 

En behandling tager ca. 30-60 minutter. 


3. Er der bivirkninger til behandlingen? 


  • Meget få oplever en let svimmelhed, kvalme eller utilpashed de første gange man får behandling - det er ufarligt og forbigående og fordi kroppen udrenser affaldsstofferne.

  • Nogen oplever at smerterne blusser en smule op efter de første par behandlinger. Det skyldes kroppens arbejde med at udskille affaldsstofferne og der er dermed en øget aktivitet i det behandlede område. Smerterne aftager igen efter nogle dage. 

Husk at oplyse mig løbende, om dine oplevelser til behandlingen - så kan jeg tilpasse dit forløb til netop dit behov. 

Kombinationsbehandlinger

Få det optimale ud af dine behandlinger ved at kombinere dem.

Kombinér f.eks. laser, magnetbehandling og akupunktur. Dette giver hurtigste og bedste resultat.

Spørg i klinikken for yderligere information og få et unikt sammensat behandlingsforløb, der passer præcist til dig.